loading
26 Jun

Hvordan identificere vi os med musik?

I går mandag d. 25. Juni var det 3 års dagen for Michael Jackson’s død. Michael Jackson var den største musiker jeg nogensinde har kendt til. Han blev kaldt for “King of Pop”, og det var med rette, han var virkelig en kæmpe musiker. Hans musik går helt tilbage til 70’erne med Jacksons 5, senere blev The Jackson, og endelig i 80’erne gik han solo som Michael Jackson. Som 13 årig knægt oplevede jeg ham selv i Parken i 1997, og det er og bliver den største koncert jeg nogensinde har set. Tror aldrig jeg kommer til at opleve så stort et ikon igen på Dansk Jord. Det var da også med sorg i mit hjerte da han gik borg d.25 Juni 2009. Det er første gang jeg har grædt over en musikers død, det var musik jeg virkelig kunne identificere mig med. Det var musik jeg havde hørt fra den dag jeg blev født. Vores bedsteforældre må ha haft det på samme måde dengang i 1977 hvor Elvis Presley døde, en kæmpe musiker i deres ungdom.

Hvorfor græder vi over en musiker dør?

Svaret er ikke bare lige til at finde, og nogle vil sikkert sige, “hvor er det plat du græder over en musiker”. Men ikke desto mindre var det tilfældet d.25 Juni 2009. Vi alle sammen identificere os igennem musikken. Nogle høre pop, trance, psytrance, house, country eller noget helt sjette. Min generation er opvokset med 80’er musik da vi boede hjemme, da vi gik i skole var det 90’erne, og da vi gik ud af skolen og begyndte at gå i byen, var det dance der var det helt store. Senere kom R’n’B og House musikken. Nu jeg jo selv DJ og lever af at spille musik for andre mennesker, hovedsageligt de unge. Det kan være svært for os “halvgamle” og forstå nutidens musik. Personligt synes jeg at det meste kommercielle house der udkommer er møg kedeligt, men det er måske p.g.a. at jeg opvokset med 80’er og 90’er musik. Hvis man spørger en person fra 1995 om hvilken musik han/hun bedst kan lide får man helt sikkert svaret house musik, Swedish House Mafia, Kato, Avicii m.m. Så hvorfor græder vi over en musikers død? Fordi vi har nogle minder og stærke oplevelser igennem musikken.

Dance og Trance.

Der er mange der ikke forstå hvordan jeg kan holde ud og høre trance, dertil skal siges da jeg begynde og gå i byen omk. år 2000 der var trancen og dancen på sit allerhøjeste. Man kunne ikke undgå og høre trance og dance på diskotekerne. Alt fra Lasgo, Tiësto, Ian Van Dahl mv. blev spiller overalt. Der blev holdt kæmpe dance fester over alt i landet. Man havde diskoteker som Ritz i køge, Picadelly i Hillerød, Karizma i Slagelse, Barcode i Næstved, The Plaze, Under Uret som senere blev til Tiger i Aalborg m.m. alle sammen steder der spillede dance og trance. Man skal heller ik glemme Diskotek IN som var mit stamsted igennem rigtig mange år indtil de lukkede d.3 september sidste år. Der nåede jeg og opleve nogle af de fedeste trance og dance navne live, bl.a. DJ Aligator, Lasgo, Space Frog, Safri Duo, Johan Gielen, Infernal, Sash! m.fl. Nogle gange når jeg sidder sammen med nogle af mine kammerater og høre musik fra den tid hvor vi kom på IN, kan det danne sig en lille klump i halsen, p.g.a. de virkelig mange fede oplevelser vi har haft sammen. Det var også en tid hvor morgenfester var helt almindelige, vi festede med glæde til 10-12 tiden ud på formiddagen. Det var også i denne periode man oplevede diskoteker som Bryggen og Tuben. Steder der spillede goa- og psytrance.

Jeg vil slutte af denne gang med et youtube klip fra da DJ Aligator var på IN.

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=qZZ2wSLwSwg]

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comments ( 0 )